Det er ikke hver dag at en ny type musikbutik åbner, og da slet ikke indenfor et så smalt nicheområde som bækkener. Men det er ikke desto mindre tilfældet, når CymbalOne lukker “dørene op” til et nyt koncept.
Og hvad går konceptet så ud på, og hvorledes adskiller CymbalOne sig fra andre netbutikker? Den forklaring får du her…
I en almindelige webshop går man ind på et varekor, lægger varen (eller flere eksemplarer af varen) i kurven og tjekker ud. Et par dage senere kommer posten med varen. Denne procedure er fuldstændig som vi kender den fra alle mulige andre webshops.
Hos CymbalOne er det lidt anderledes. I hvert fald når man køber bækkener. For lige netop bækkener er unikke, håndhamrede komplekse musikinstrumenter, og netop derfor foretrækker trommeslagere at lytte til dem i en butik før køb. Men det er her CymbalOne forsøger at imødekomme denne lidt mere “besværlige” vare, ved at vise den i kraft af en veloptaget video.
Du kan med andre ord nu side hjemme i din sofa (med et sæt hovedtelefoner) og lytte på bækkener. Da hvert eneste bækken har sin egen video (og sit eget serienummer) ved du præcist hvilket bækken du får. Det er nemlig præcist det bækken der blev brugt til at indspille den pågældende video med, der bliver sendt.
Ideen med webshoppen er at nå længere ud til de danske trommeslagere. Det er ingen hemmelighed at musikbutikkerne bliver færre og færre, hvorfor der også bliver længere og længere at køre for mange trommeslagere.
Med CymbalOne får du måske ikke helt den samme købsoplevelse, som når du møder personligt op i en specialbutik. Men som webshop er du kommet et godt skridt nærmere.
Leave a Reply
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.