Spørg hvilken som helst rocktrommeslager hvem de er inspireret af, og de fleste vil nævne Neil Peart som én af dem. Med hans tekniske kunnen, præcise og skarpe stil, er det få trommeslagere der har inspireret så mange over så mange år.
Neil Peart begyndte som 13 årig at få trommeundervisning, og i slutningen af 60’erne / begyndelsen af 70’erne udfordrede han sig selv, til at komme på højde med trommeslagere som Keith Moon (WHO), Carl Palmer (Emerson, Lake & Palmer), Bill Bruford (YES) og den legendariske big-band trommeslager Buddy Rich.
Efter at have opholdt sig kort tid i England (hvor han stiftede bekendtskab med den engelske skribent/filosof Ayn Rands forfatterskab) kom Neil Peart tilbage til Canada, hvor han fandt ud af, at “up-and-coming-bandet” RUSH stod for at skulle have ny trommeslager. Neil Peart blev lovet at han ville få lov til at prøve, og der blev straks ”nikket” til at det skulle være ham. RUSH (der bestod af Geddy Lee, sang/bas og Alex Lifeson, guitar), ville gerne udvide deres musikalske retning til ”noget mere” end ”bare” at være et band der spillede “blues-jams” a la Cream/Led Zeppelin.
Neil Pearts entre i bandet signalerede at RUSH ville fokuserer på mere udfordrende materiale, også fordi trommeslagerens evne til at skrive tekster var et stort aktiv for bandet.
Det tog et par udgivelser (Fly By Night og Caress Of Steel), før bandet rigtig slog igennem med deres ”concept-album” 2112, i 1976. Albummet fortæller historien om en ung mands kamp mod en fremtidsverden, hvor rockmusik var forbudt. Et af deres absolut bedste albums (efter undertegnedes (Olje’s) opfattelse). Teksterne på dette album viser med al tydeligjed at Neil Peart var inspireret af Ayn Rands skrivestil og filosofi, hvilket mange af hans tekster fremover også skulle vise sig at blive.
RUSH’s kommercielle succes fortsatte, også efter at bandet opnåede status som heavy-metal prog-rockkunstner med albummene A Farewell To Kings (1977), Hemipheres (1978), Permanent Waves(1980) og det meget roste album Moving Pictures (1981).
Bandet fortsatte med at spille udsolgte arena-turnéer, og de enkelte medlemmer blev i forskellige musikmagasiner stemt ind som de bedste på deres respektive instrumenter. Og Neil Pearts indflydelse på trommeslagerefronten var blevet enorm. Tag f.eks. Mike Portnoys stil i Dream Theater, Jerry Gaskill i King’s X og Tim ”Herb” Alexander i Primus og mange andre.
Ud over Neil Parts pligter i RUSH, har han også haft tid til at skrive bøger. Ghost Rider – Travels On The Healing Road (14 måneders tur på motorcykel, mere end 55.000 miles – efter svære familiære tragedier: simpelthen et valg mellem livet og hans egen død. Hør Neil Peart selv læse op fra kapitel 3, og se billeder på neilpeart.net) og The Masked Rider (cykeltur gennem Vestafrika). Neil Peart er en ivrig cyklist, og han har været på længere ture rundt i verden. Bogen fortæller om hans fysiske og spirituelle oplevelser på denne tur.
I midten af 90’erne var han medorganisator til Tribute To Buddy Rich koncerterne. I dette projekt deltog bl.a. Marvin ”Smitty” Smith, David Garibaldi, Simon Phillips, Gregg Bissonnette, Dave Weckl og selvfølgelig The Buddy Rich Big Band. Det var i maj 1994 at Neil Peart påtog sig dette projekt, som for altid vil stå som den ultimative tribute til Bernard ”Buddy” Rich.
Projektet blev til i samarbejde med Buddy Richs datter, Cathy, hvor de inviterede 18 af de mest respekterede trommeslagere i verden til New York’s Power Station, hvor de 2-4 uger (hver dag) – på skift – skulle spille sammen med Buddys Big Band. Citat fra Neil Peart: “I’ll never forget those two weeks at the Power Station. I’d walk in excited every morning, wondering, what’s going on today”. Mange af disse sessions er foreviget på 3 VHS film, samt selvfølgelig på CD.
RUSHs fremtid var temmelig usikker i slutningen af 90’erne, da Neil Peart blev ramt af 2 rystende oplevelser i hans private liv. Den tragiske død af først hans teenagedatter Selena Taylor, og senere af hans kone Jacky Taylors død.
Ved dette årtusindes begyndelse, var Neil Peart tilsyneladende tilbage på begge ben igen. Han blev gift igen og kom tilbage til sine venner i RUSH, og de gik i gang med forberedelserne til deres første studie-album siden 1996 – Test For Echoes.
I løbet af 2000–2006 har RUSH turneret flittigt, hvor der bl.a. er udgivet 2 live DVD’ere (RUSH In Rioog jubilæums DVD’en R30). RUSH barsler med et DVD Box-sæt med 3 DVD’ere og 1 CD. Denne boks skulle indeholde gamle live-optagelser og en ny udgave af albummet Grace Under Pressure). Udkommer juni 2006.
Neil Peart udgav i 2000 sin første instruktions-DVD, A Work In Progress, hvor han på sin behagelige, rolige og meget pædagogiske facon fortæller om tilblivelsen af RUSH-albummet Test For Echoes. Meget inspirerende! I 2005 kom så efterfølgeren Anatomy Of a Drumsolo, baseret på trommesoloen “Der Tromler” (trommeslager på tysk). Stort set den samme solo som “O Baterista” (trommeslager på portugisisk) fra RUSH in Rio. Også her gennemgår Neil Peart sit arbejde. Nedbryder soloen og forklarer indgående og meget entusiastisk om alle enkelthederne, samt detaljer om hans trommesæt mv.
Personligt hørte jeg første gang en RUSH vinyl-LP i 1979 (Caress of Steel), og jeg blev hurtigt fanget af det specielle miljø, der altid findes på et RUSH-album: energi, hurtige/langsomme og inciterende rytmer – alt sammen krydret med Geddy Lees specielle stemme.
Jeg har aldrig oplevet dem live (Danmark er vist ikke lige landet for en RUSH koncert, desværre), men alle deres plader står i min reol, og når der kommer nye, så udvides min samling i samme tempo!
Neil Peart blev født 12. september, 1952 i Canada.
Grej
Neil Peart spiller på DW trommer og Sabian bækkener.
Drummerworld
http://www.drummerworld.com
Websites
http://www.neilpeart.net/
http://www.rush.com/
Diskografi-udpluk
Caress of Stell (Rush, 1975)
2112 (Rush, 1976)
Exit ….. Stage Left – live (Rush, 1981)
Test For Echoes (Rush, 1996)
Rush in Rio – live (Rush. 2003)
Ole Jensen, Karrebæksminde.
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.