
Danny Gottlieb studerede hos Mel Lewis og Joe Morello allerede da han gik i skole. Hans professionelle karriere startede imens han læste på University of Miami. Han begyndte på dette tidpunkt også at spille med folk som Pat Metheny, Paul Bley og Jaco Pastorius. Dette var i begyndelsen af 70’erne, og selvom han fortrinsvist var en “jazzman”, var han alligevel aktiv i mange andre sammenhænge. Midt i 70’erne blev Danny medlem af Gary Burton’s Kvartet, hvor han i 1976 var med til at indspille Passengers. Efterfølgende tilsluttede han sig guitaristen Pat Methenys orkester hvor han blev indtil de tidlige 80’ere. Danny nåede bl.a. at indspille plader som American Garage og Off Road med denne.
Da Danny besluttede sig for at forlade gruppen havde Pat Metheny opnået så stor en popularitet at Dannys navn allerede var hørt og set af de fleste. Under hans medvirken i Pat Metheny Group havde han knyttet stærke musikalske forbindelser til bassisten Mark Egan – en af stifterne af Pat Metheny Group – forbindelser der førte til tilblivelsen af gruppen Elements. Samtidigt med arbejdet i denne gruppe spillede Danny også med John McLaughlin (Mahavishnu) og Al Di Meola (Soaring Through A Dream).
Danny Gottlieb har gjort sig bemærket ved at arbejde i et utrollig bredt felt af musikalske sammenhænge, lige fra Gil Evans, John Abercrombie og Stan Getz, til Sting og Blues Brothers. Danny er kendt som en yderst alsidig og nuanceret trommeslager med en fantastisk evne til at være “farvelade”. Som Bob O’Donnell engang udtrykte det:
“Though devotees of Cezanne, Monet, and Renoir may object, the sounds which Danny Gottlieb draws from his array of drums and cymbals are as colorful and as textured as the Impressionistic masterpieces which earned those artists fame. Skillfully blending the nearly infinite variety of colors which a palette containing six sets of acoustic drums, four types of electronic drums, and nearly 50 cymbals provides him with, Gottlieb creates sound paintings of extraordinary depth and beauty.”
Facts
Danny Gottlieb blev født 18. April, 1953 i New York City, New York.
Grej
Danny Gottlieb spiller på Basix trommer og Zildjian bækkener.
Drummerworld
http://www.drummerworld.com
Websites
http://www.dannygottlieb.org/
Diskografi-udpluk
Off Ramp (Pat Metheny Group)
Live in Montreux (Blues Brothers)
Aquamarine (Danny Gottlieb)
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.