Jeffs interesse for trommerne kom igennem hans far – Joe Porcaro. I en alder af 7 år begyndte Jeff at tage trommespillet mere seriøst, selvom han på et tidspunkt udtalte at “I was playing even earlier than that. Only my father would actually know when I got started.” Egentlig undervisning fik han først af sin far, og senere hos Bob Zimmitti og Rich Lapore.
Selv hvis Jeff aldrig havde været med til at starte gruppen TOTO ville hans popularitet alligevel have været sikret. I en alder af 28 havde Jeff opnået en erfaring som de færreste når i en menneskealder. Lige fra den dag hvor han valgte at hoppe ud af skolen for at spille med Sonny and Cher, har Jeff turneret og indspillet med et utal af kunstnere.
Fra starten af hans karriere blev Jeff betragtet som en af de ypperligste trommeslagere. Jeff havde en fantastisk sans for groove, lige så vel som hans alsidighed gjorde ham i stand til at blande stort set alle stilarter. Blandt de hundredvis af albums han medvirkede på kan nævnes Boz Scaggs Silk Degrees (til hvilken han også skrev to af sangene), Dire Straits On Every Street, Michael Jacksons Thriller, Elton John’s Jump Up, Don Henley’s End of the innosence, Warren Zevon’s Excitable Boy, Rickie Lee Jones’ debut eller Bruce Springsteens Human Touch – listen er “uendelig”. Af andre kunstnere kunne også nævnes navne som Bonnie Raitt, Bee Gees, Jacksonn Browne, Michael McDonald, Hall & Oates, Manhattan Transfere, George Benson, Larry Carlton, Pink Floyd, Joe cocker – you name it!
Jeff omkom af et hjertesvigt den 5. August, 1992. Den officielle historie fortæller, at Jeff benyttede skadedyrsgift i sin have, og at en allergisk reaktion triggede hjertesvigtet. Ved obduktionen viste det sig endvidere, at Jeff’s hjerte havde lidt under en kritisk tilstand enddog længe før hans død.
I en rapport fra Los Angeles County Coroner en måned senere blev det nævnt, at der blev fundet spor af kokain i hans krop. Selvom spor af kokain kan vedblive i kroppen i årevis, fik medierne hurtigt set mulighederne i en god historie, og fik dermed drejet dødsårsagen til at skyldes stofmisbrug. Desværre hænger dette rygte ved til trods for, at gentagne udsagn fra familie og venner bevidner at Jeff havde lagt stofferne på hylden for år tilbage.
Den 10. August 1992, blev Jeff begravet – en begivenhed der blev overværet af omkring 1500 mennesker. I samme anledning blev The Jeff Porcaro Memorial Fund grundlagt – en fond der tilgodeser musik- og kunstafdelingen på Grants High School i Los Angeles, hvor Jeff selv var elev i de tidlige 70’ere. Dertil giver fonden 4 såkaldte scholarships hvert år, til ældre elever på skolen.
En mindekoncert blev afholdt den 14. december i Los Angeles’ Universal Amphitheater, med en stjernehold af musikere der bl.a. talte Boz Scaggs, Donald Fagen, Don Henley, Michael McDonald, Eddie Van Halen, og selvfølgelig – Toto. Afkastet fra denne koncert gik til Jeff’s sønners fremtidige uddannelse.
Jeff Porcaro blev født 1. April 1954 i Hartford, Connecticut – han døde den 5. August 1992.
Grej
Jeff Porcaro spillede på Pearl trommer og Paiste bækkener.
Drummerworld
http://www.drummerworld.com
Websites
http://www.toto99.com/
Diskografi udpluk
On Every Street (Dire Straits)
Thriller (Michael Jackson)
If that’s what it takes (Michael McDonald)
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.