Der sker meget i verden lige nu, men en af de mere usædvanlige nyhedshistorier, der dukkede op i denne uge, centrerer sig om brug af stortromme-samples, i udsendelser af professionelle dart-turneringer.
Tony Churnside, der på sin Twitter-profil bl.a. beskriver sig selv som Radio maker, interaktiv lydekspert samt PhD i lyddesign, fremsatte på Twitter for nyligt påstanden om, at den lyd vi hører gennem vores tv-højttalere, når en dartpil rammer dartskiven, i virkeligheden er et stortromme-sample!
Tony foretog afsløringen, som svar på et tweet fra UberFacts der spurgte: “Hvilke virksomhedshemmeligheder kan du afsløre, nu hvor du ikke arbejder for virksomheden længere?”
Til det svarede han: “When watching darts on TV the sound as the dart hits the board is made with a contact mic mounted behind the board which triggers a sample of a kick drum. You may not have had your head that close to a dart board before, but a small point going into felt doesn’t go “thud”.
Tweetet fandt vej til BBC Radio 1’s Greg James, som diskuterede det i sit show. Her tweetede han et klip, hvor han læste Tonys tweet ledsaget af billedteksten “Dette er dagens største skandale“.
Påstanden bestridt
James fulgte senere op med sin egen ‘undersøgelse’, idet han læste en e-mail fra Dave Allen, Head of Media for Professional Darts Corporation, som bestridte påstanden.
“Desværre er det ikke rigtigt, at det er en stortromme.” siger Allen. “Der er fire huller i træbagpladen, og disse har mikrofoner i sig til at opfange lyden. De står bag de nummer 20, 19, 6, 11. Hvis folk lytter godt efter, kan de høre forskel. F.eks. lyder en triple-20 lidt anderledes end double-18.”
James kontaktede dog den originale tweeter, Tony Churnside, som påpegede en Radio 4-dokumentar, hvor BBC Sound Superviser Andy James siger: “Darts is all about fun, so you know, we like to have a bit of fun with the sound. So what we do is we use the real sound of the dart hitting the board to trigger some samples. We play around with kick drums, snare drums, dustbins falling over, anything else we can find. It just adds a bit of fun, really, to what can get a bit repetitive.”
Det må være op til den enkelte, at vurdere hvem der har ret …
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.